Vi sejlede fra Svaneke den 16de October, og da vi kom ud i Østersøen Vest for Bornholm fik vi en Storm, og da alle Sejl og Togværk var nyt og stivt, saa gik det ikke saa let at manurere, og det gik saaledes ikke efter Kaptejnens Hoved. Det var groser Herings Fødselsdag den 19de October, og Kaptejnen ville nu meget gjærne overrække
sin reder Skibet paa hans Fødselsdag.

Og nu saa det ikke ud til at vi skullle række til Kjøbenhavn til den Dag. Vi kom op ved Falstebo og krydsede sammen med en Hollansk Kof, og da vi var meget let Ballasted, saa kunde vi ikke holde Luven, men drev mere end Den, og saa blev Kaptejnen Vred og lod det gaa ud over Mandskabet.

Han skjændte os ud, og han skjænte ud over Skibet og kaldte det for noget Svaneke Møj og skabte sig som en gal.Mandskabet blev derved bange for ham og gik fra Skibet, da vi kom til Kjøbenhavn. Kun jeg og Edvard Sonne blev med Skibet. Jeg syntes ganske vist heller ikke om den Behandlingsmaade vi fik, thi det var en modsetning til, hvad jeg var vandt til i Mary.

Men jeg havde før været med en gal Kaptejn, og jeg lod mig ikke Forskrække. Vi naade dog alligevel
at komme ind til Kjøbenhavn til Rederens Fødseldag den 19de. Vi skulle nu lade med Gryn fra Grynmøllen paa Tydsk Plads, og vi blev paamønstred. Jeg som Baadsmand og Edvard som Letmatros.

En Nat kortefter gik der Ild i Grynmøllen som brendte ned til Grunden, og ... skibet som laa klos op til Møllen stod i Fare for ogsaa at blive brent. der var netop Lavvande og Skibet stod paa grund, saa vi havde store Anstrengelser for at faa Skibet borthalet.

Vi sprængte mange Trosser og Blokke føren vi fik Skibet forhalet. Vi frygtede mest for at de høje Mure fra den brendende Mølle skulle falle ned og knuse Skibet. Rejsens Maal blev nu forandret, og Skibet blev lagt op indtil en ny Fragt blev sluttet.

Dog var det Hensigten, at Skibet skulle ud at sejle til Vinteren. Skibet var io inu ikke Complet udhalet, der var mange Ting at lave med Riggen. ... Jeg fik Tilbud om at blive ombord og arbejde men jeg forretrak at rejse Hjem, og Kaptejnen lovede at skrive efter mig naar Skibet skulle ud.

Det var den 25de November at jeg rejste fra Svaneke og kom til Kjøbenhavn den 26de. Skibet laa nu paa Hambros Plads hvor vi ladede med Büg fra Hambros Dampmølle bestemt for Leth England og saa søge Fragt der videre fort.

Vi sejlede fra Kjøbenhavn den 30te Desember 1858, men kom ikke lenger end ud paa Reden. Der laa vi til Ankers formedelst Modvind indtil den 14de Januar, da sejlede vi fra Kjøbenhavns Rhed og kom til Ankers samme Dag paa Hilsingørs Rhed, der laa vi for Modvind til den 17de Januar.

Da vi kom ud i Skagerak fik vi atter Modvind og Storm. ... Vi søgte nu at faa fat i en Lodsbaad for at gaa ind til Norge. De norske Lodse ligge almendeligvis ude i Stormvejr, thi det er io da der er noget for dem at fortjene med at lose Vindrivere ind i Skjærgaarden, men det er ogsaa en Fornøjelse at se disse raske og uforfærdede Mænd at manurere deres Baade i den høje brydende Sø, og hvor de til enhver Tid ere parat til at Vove en Kamp med neptun, naar det gjælder om at redde Skib og Mandskab for andre.

Og man ser strags ved en saadan Lejlighed, at de ere Søfoelk hvær Tomme. Lodsbaaden fik os i Sigte og saa Lodsflaget. Den løb saa i Læ af Skibet, men holdt sig i tilbørlig Afstand for ikke at faa Lodsbaaden knust. Lodsen raabte nu at vi skulle sette en Blok op paa Storraaen og dergjennem skjære en stærk Jolle og kaste Tampen ned i Lodsbaaden, dette bliv gjort.

Lodsen bandt Jollen om Livet paa sig og sprang i Bølgerne. Vi halede saa i Jollen og naar Skibet slingrede over til Luvart fik vi ham halet ind paa Skibet, naturligvis saa Vaad som en druknet Mus. Kaptejnen vilde at han skulde gaa ned i Kahütten for at faa noget tørt Tøj paa af Kaptejnens.

Men det vilde han ikke, han tog strax Kommandoen, og fik sat flere Sejl til og sat Coursen, føren han vilde have tørt Tøj paa.

Dette er en Modsetning til Lodsene mange andre Stæder hvor de næsten kommer ombor i galla med høj Hat og Hvide Handsker, som var det til Bal de skulle, og er der ikke et par Mand klar ved Fallerebstrappen for at hjelpe dem og deres Bagage op, saa skjænde ud.

Vi kom nu ind til Brækkestø den 21de Januar, hvor vi laa en Maaned for kontradig Vind og Storm. Kaptejnen var i daarligt Homør og vi maatte lide derunder. Vi maatte henge oppe i Riggen ... hvær Dag hvad enten det snete eller blæste, og vi var færdig at fryse Benene af os.

Vi sejlede fra Brækkestø den 19de Februar og da vi kom ud i Nordsoen, fik vi atter Storm og Modvind, og vi maatte atter gaa ind igjen til til (sic) Norge. Den 25de Februar kom vi ind til Klæven, Vinden holdt sig stadig vestlig med uroligt Vejr.

Kaptejnen var næsten bindegal og mulede med os saa det var en gru. Den eneste Fornøjelse vi havde var, at vi om Søndag Aften arrangerede Dans i et eller andet Huus, som vi Søfolk lejede en Stue eller Sal og dansede i.Der var mange Skibe i Havn og jeg spillede paa Harmonika, og de norske Jenter samledes og deltog i Dansen, Beværtningen bestod gjærne ikke af andet end Kaffe, for der var ingen Kro eller Beværtning.

Det var io ingen By, men kun en slags Havn for Vindriver Skibe eller et slags Fiskerleje. Vi sejlede fra Klæven den 16de Marts og kom til Lejth i Skodtland den 25de Marts, det var altsaa ca 3 Maaneder, vi brugte for at sejle fra Kjøbenhavn til Skotland, som under heldige Omstendigheder kunde være sejlet paa ligesaamange dage.