Værftet december 2010
Et par dages godt vejr i begyndelse af december betød at vi nåede at få 7. og 8. spant på plads i forstævnen og nu kan krumningen rigtig fornemmes.
Skibstømrerne har lidt bøvl med at få byggeklodserne til præcist at passe med de afsatte linjer. Måske har stævnen sat sig et par centimeter eller måske er der rokket lidt på beregningsgrundlaget. Under alle omstændigheder er der ikke tale om større udfordringer end det kan klares med lidt ekstra afsletning senere.
Vejret blev gradvis dårligere senere på måneden og selvom alle forskibets spanter er klar på plangulvet på værkstedet må de vente med montering til tøvejret atter sætter ind. Værftet holdt julelukket fra den 20. december og nogenlunde samtidig kom den største dyne sne i mands minde på Bornholm. Svanen er bogstaveligt talt i vinterhi.

Værftet november 2010
Sneen kom allerede den 23. november og lagde en kold dyne over byggeriet og bremsede meget af arbejdet på savbanen. Trucken har svært ved at stå fast på den fastkørte is og frosten gør træet vanskeligt at arbejde med.
Inden da nåede vi at få sat endnu et par spanter op i forskibet og ambitionen er fortsat at nå at få stævnen færdig inden nytår.
Indendørs på værkstedet er arbejdet med det kommende vartegn – den store mast på kajkanten ved dokken – ved at være færdig. Den skal rejses i løbet af foråret.

Værftet oktober 2010
Skibskroppen vokser langsomt, men sikkert, op i dokken. Uge for uge kommer der nye ribben til og nu kan man tydeligt fornemme stævnens buede form ud fra smigene på de forreste spanter. At skære de nøjagtige smig ud i spantetræet har voldt nogen problemer.
Vi bruger el-kædesave monteret på et land hvor skærevinklen løbende kan justeres, men savene (man kan se en af dem på billedet) havde det med at løbe varme og manglede styrke. Nu er problemet imidlertid løst ved at vi har fået fat i en Stihl-elsav fra 1958 som både er kraftig og robust nok til det hårde arbejde. Vi bruger naturligvis moderne kæder og sværd, men sjovt alligevel at et stykke 50 år gammelt el-værktøj fungerer bedre end nymodens kram.

Værftet september 2010
Vi begynder forfra. Selvfølgelig ikke med selve byggeriet, som er godt i gang, men med spanterejsningen. I midten af måneden blev det forreste hele dobbeltspant, spant M, rejst på kølen i dokken, atter under stor bevågenhed af publikum. Forinden var værksted, savbane og skæreteltet blevet klargjort til det stykke samlebåndsarbejde som vi nu fortsætter med i det næste trekvart år. Egekævlerne skæres op på bloksaven, rettes til efter skabelonerne med smig og lasker i teltet ved siden af, dernæst samles hele dobbeltspantet nøjagtigt på planet i værkstedet og afslettes for endelig at blive monteret på kølen i dokken. Planen er at montere et spant om ugen, når arbejdet endelig finder sin rytme, men foreløbig koncentrerer vi os om at gøre stævnen færdig med en halv snes halvspanter.

Værftet august 2010
Som et drageskib fra vikingetiden rager den store stævn nu op over dokken. De enorme emner passede sammen på milimeter da kranfører Mikkelsen nænsomt placerede den 3-4 tons tunge stævn præcis i det smig som Peder Hoven havde forberedt. Et talstærkt publikum rundt om dokken applauderede spontant da stævnen og senere bjørnen gled på plads. Nu er ingen længere i tvivl om, at her foregår Danmarks største træskibsbyggeri. Med stævnene rejst er vi klar til efterårets arbejde med at samle og montere de mange dobbeltspanter, et arbejde som vil foregå successivt i dokken og på værftet.

Værftet juli 2010
Så skete det omsider. For tredje gang er der lagt køl til Svanen. Første gang for 153 år siden. Anden gang for tre år siden og nu, endelig, den rigtige køl som skal bære hele projektet og den smukke bark. Med kølen lagt i dokken, først på siden så den kunne samles med store trænagler og senere rejst op med utallige donkrafte, fik publikum for første gang et virkeligt indtryk af barkens størrelsesforhold og duften af havvand og tjære stiger op over dokken.
Kølstrækningen blev behørigt fejret med Svanebajere og røde pølser og med stor lokal bevågenhed.
Med kølen på plads rejses nu det store træstillads, som skal støtte forstævnen som ligger klar til at komme på plads i næste måned.

Værftet juni 2010
Så er dokken tømt og tæt og arbejdet med at forberede køllægningen er i fuld gang. Først og fremmest skal der klodses nøje op så kølen får et lige (men dog skråt) plan at ligge på, og der skal bygges stilladser op så det tunge egetømmer kan blive holdt i form, når det først ligger der. Samtidig viste det sig, at der skulle en ny dokpumpe til. Ganske vist er der gennemgående tørt i dokken men der kommer alligevel en smule havnevand ind ved porten og lidt grundvand trænger igennem den nordlige sandstensvæg. Adgangsvejene til dokken skal også sikres. Der bygges gedigne trapper ned i dokken tre steder og vores mandskabsvogn har holdt flyttedag fra savbanen til dokken. I mellemtiden er spantekranen blevet klar og fuldt funktionsdygtig i værftet og savbanen har fået en total justering efter det tunge arbejde med kølen. Det gode vejr gør det til en fornøjelse at have flyttet arbejdet udendørs.

Værftet maj 2010
Værftsgulvet ligner et enormt puslespil med umage klodser der ligger hulter til bulter. Men tag ikke fejl: Der er mening med galskaben. Hvert enkelt element skal afslettes så det nøje passer sammen med de andre og samtidig er lokalet fyldt med den søde duft af finsk tjære og linolie. Det er nødvendigt at smøre de store stykker for at undgå udtørring og revner. Bjørnene samles i første omgang med store trænagler så det senere er muligt at bore de endnu større jernnagler igennem til kølen. Samtidig deltager vores skibstømrer og nye lærling i arbejdet med at forberede dokporten, der skal have ny træramme og tættende tovværk og det arbejde har vi påtaget os i samarbejde med havnen.

Værftet april 2010
Tilpasningen af de enorme stævne er i fuld gang. I den ene del af værkstedet arbejder Peder med at få stævntræet til at matche den forreste del af kølen, mens Søren og Simon arbejder med agterstævn og bjørne. Bagkanten af agterstævnen skal udformes som en skål hvori den kommende rorstamme skal løbe og det er præcisionsarbejde.
Kranen over planet, som skal til bruges til spantemonteringen så snart stævnene er i dokken er blevet lidt forsinket. Der skal svejses en ekstra top på krantårnet for at styrke konstruktionen, har ingeniørerne beregnet.
I slutningen af måneden var der åbent hus på værftet hvor over 500 mennesker kunne glæde sig over arbejdets gang og imponeres over de store dimensioner.

Værftet marts 2010
Efter skabelonerne kom så turen til at få klargjort de to stævne og ikke mindst den nye køl som vi har fået fra Almindingen. 201 årringe kunne vi tælle de store kævler, så der er tale om rigtige flådeege som Hans Rømer har plantet som noget af det første af hans virke på Bornholm. I sig selv imponerende.
Selve kølen kommer til at beslå af to lag egetræ, hver af 4 stykker. På et senere tidspunkt skal kølsvinet lægges på og det bliver jern for at modvirke kølsprængning som altid har været træskibenes akilleshæl. Skibsbevaringsfonden har godkendt denne ændring af det originale forlæg. Til gengæld har fonden krævet, at rorbrønden opbygges i træ og at der så vidt muligt bruges trænagler til garnering og klædning.
De store egestykker var i øvrigt lidt for omfangsrige for bloksaven, så tømrerne måtte i gang med gammeldags skarøkser. Hårdt, men også uhyre autentisk. Der måtte skæres 11 stykker køl for at finde de rigtige 8 stykker, men nu ligger de klar til at blive samlet i dokken. Forstykket skal tilpasses stævnen og det foregår på værftet.

Værftet februar 2010
Resultatet af februars arbejde er, at barken er færdig! I krydsfiner. I princippet kunne man sætte spanteskabelonerne sammen nu, beklæde dem og få en halvskrogsmodel i 1:1. Med skabelonerne færdige kan man virkelig få et indryk af Svanens dimensioner.

Kulde og sne generede gang på gang arbejdet på savbanen. Snedriver lukkede i flere omgange adgangen til ”den grimme ælling” og det var umuligt at komme rundt på pladsen i trucken. Savværksholdet blev forvandlet til snekastere.

Sneen var ikke den eneste modgang i februar. Vores tre år gamle køl af bøg viste sig nemlig at være befængt med en hvid svamp og der var kun en løsning: At save de tre ca. 14 meter lange 12 x 15 tommer (31,5 x 39,2 cm) op i små stykker og få dem væk fra værftet. Ærgerligt, men absolut ikke ukendt for skibsbyggere. Da Østindiefareren blev bygget i Gøteborg måtte hele kølen også skrottes. Heldigvis blev problemet opdaget i tide og nu lægger vi kølen i egetræ i stedet. Eg er mindre modtagelig for angreb fra skadedyr eller svamp og de store egeplanker er allerede klar til saven.

I mellemtiden er stævntræet gjort klar til færdigbearbejdning og der skæres til stadighed spantetræ. Inden de store kævler bliver lagt op på planet skal vi imidlertid have monteret vores nye søjlesvingkran med løbekat over planet. Den kræver et voldsomt betonfundament som der er også er arbejdet med i løbet af måneden.



Væftet januar 2010
Hovedopgaven i januar 2010 var optegning af spanteridset i fuldstørrelse på planet.

Planen er et stort hvidmalet gulv midt i værftshallen hvor hver eneste af barkens 61 dobbeltspanter bliver tegnet op på baggrund af de tegninger som er udarbejdet.Middelspantet er 8 meter bredt og fem meter højt.

Det kræver milimeter-nøjagtighed at få afsat de rigtige punkter, der danner grundlag for de forskellige spanters buer som tegnes via trækstokke så linjerne får de rigtige kurver. Udgangspunktet er en basis- og en centerlinje. Herfra trækkes en række diagonaler (kaldet cent’er) i forskellige vinkler fra centerlinjen.

På hver af disse cent’er markeres størrelsen for hver enkelt spant og disse punkter danner så udgangspunkt for ridset.Spanteridset giver også mulighed for at afsætte linjerne til bjælkebugt (det til sige den krumning som dækket får - i Svanens tilfælde en kurve på 16 centimeter i middelspantet), låringskanten (det udfald som skibet får op mod stævnen) og agterspejlets form.

Hele spanteridset var færdigt efter ca. 14 dage, hvorefter vi gik i gang med at bygge skabeloner af hvert enkelt spant, låringskant, spejl etc.

Skabelonerne bliver nøjagtigt udført i krydsfiner og skal bruges ved udvælgelse og opskæring af spantetræet. Samtidig giver skabelonerne et realistisk billede af det kommende skibs voldsomme dimensioner.